Nadia aka. My er 25 år gammel og en erfaren danser, som har danset siden hun var 3 år gammel. My har danset i mange år og har konkurreret i disco under kategorierne solo, duo, smallgroup og formation. Hun er stadig en aktiv danser i disco solo, som deltager både i ind- og udland og har senest været udtaget til EM i Tjekkiet.
Til dagligt arbejder hun som fysioterapeut på en klinik i Ølstykke. Hun blev færdiguddannet i januar 2023 og er klar på at blive en virkelig god fysioterapeut der har fokus på den enkelte patient. Hendes viden og erfaring er med til at understøtte undervisningen, samt skadesforebygge, hvorfor vi også er meget glade for at byde hende velkommen hos os.
My var så uheldig at komme til skade i september måned 2022 hvor hun desværre rev sit korsbånd over, og fik en revne i hendes menisk, hvilket har betydet at My har været igennem en operation og langt genoptræningsforløb, men hun har alligevel formået at undervise næsten igennem det hele og med succes.
Hun er med andre ord en fighter og en vi er stolte af at have med på holdet. Med dette i bagagen har My første hånds erfaring med smerter og det at komme tilbage efter en skade.
My lægger ikke skjul på, at hun brænder for dansen, dog er der altid plads til sjov og spas i undervisningen, samtidig med der kommer sved på panden. Hun er en smilende og glad pige, som glæder sig til at dele sin passion for dansen hos Jules.
My skal undervise følgende hold om torsdagen:
- KK: Workout & Dance
- KK: Puls & Styrke