JULES FIT – FORBRÆNDINGSHOLD

Alle vores forbrændingshold for de voksne kan betales med klippekort pr. gang eller være en del af den frie træningspakke Jules Fit (H30) for 335,- pr. mdr. + 2 % i gebyr til udbyder. Vælger du at bruge klippekort, skal vi bede dig om at tilmelde dig H31 KLIPPEKORT, det koster ikke noget, men så får vi dig ind i systemet. Dette skal gøres fra sæsonstart, også selvom du var bruger sidste sæson 🙂 

Der findes to størrelser klippekort. 10 klip 600,- og 5 klip for 350,- kr. Hver time koster et klip.

Vores timer er primært bygget op med fokus på egen kropsvægt og få redskaber. Du må meget gerne, hvis muligt, medbringe dit eget liggeunderlag.

Generelt er timerne for alle. Det er naturligvis altid en fordel at have været til en time tidligere, men det vigtige for os er, at du går ud af døren igen med en følelse af at du har fået noget ud af timen og meget gerne med et smil på læben. Det er individuelt hvad den enkelte ønsker at få ud af en træning og det skal vi huske når vi går ind i lokalet. Vi er alle lige og vi har alle lige meget ret til at være tilstede, vi kommer af egen fri vilje og det skulle gerne afspejle stemningen i lokalet <3 

De fleste cardio timer er bygget op som follow the leader timer, da flowet i timen ellers forsvinder, men der er undtagelser. Så tøv ikke med at markere hvis du har brug for hjælp, vi finder en løsning. Du kan læse om de enkelte hold herunder.  

SuperSaas

Link til vores booking system finder du herunder ved at klikke på en af de to brugere. 

Eksisterende bruger & Ny bruger

FUNKY FIT/HIPHOP

Funky FIT er HIPHOP inspireret dans til en masse fed, funky musik, både fra 80’erne, 90’erne, 00’erne og nutiden. Vi smider om os med gode, gamle moves fra hiphoppens storhedstid! Koreografierne bygges op af simple trin der er inspireret af hiphoppen. Pulsen skal op, der skal svedes en masse og undervejs skal musklerne have et kærligt klask i form af lidt let styrketræning. 

Alle kan være med! Det handler bare om at have det sjovt og få forbrændt en masse kalorier. Cecilie er instruktør på dette hold. 

 

 

DANCING BALLROOM

Dancing´Ballroom er en danse fitness time med høj puls, energi og masser af god dansemusik. Timen tager udgangspunkt i de 10 velkendte standard/latin danse:

5 Standard danse; Vals, Tango, Wienervals, Slowfox og Quickstep. 

5 Latin danse; Samba, Chachacha, Rumba, Paso Double og Jive. 

Vi starter med grundtrin i hver enkel dans, og bygger derefter en masse sjove koreografier og trin på, både nemme og nogle med lidt mere ”bid” i, men mest af alt – gælder det om at få smil på læben og sved på panden. Og dét er der garanti for. 

Dancing´Ballroom er for alle der kan li´at danse og bevæge sig til god musik og samtidig være en del af en fælles smittende danseglæde. Katrine er instruktør på dette hold. 

PULS & STYRKE

Timen består som udgangspunkt altid af, at vi skal have aktiveret vores kernemuskulatur, ved simple øvelser som opvarmning. Derefter kan timen byde på mange forskellige ting, som alt fra cirkeltræning til øvelser ved barren eller på tæppefliser. Kun humøret og fantasien sætter grænserne.

Timerne varetages af My og Freja og er for alle – uanset alder og niveau – og husk alt kan som udgangspunkt tilpasse det pågældende niveau.   

WORKOUT & DANCE

Workout & Dance er en effektiv motionsform med fed musik og energi. Det er som navnet indikerer, en blanding af dans og styrke træning. Der vil være fokus på høj intensitet ifa. dansekoreografier og styrketræning med få redskaber, så du får trænet meget af kroppen igennem på 50 min. Der vil være forskellige fokuspunkter til hver time, nogle gange arme, andre gange mave osv. så du ved aldrig rigtig hvad du møder op til 😉 Timen er som udgangspunkt bygget op som en follow the leader time, men kan My se noget ser forkert ud eller har du brug for et alternativ til øvelsen, så tøv ikke med at markere og indikere at du har brug for hjælp. 

Her får du pulsen op, uanset om du er begynder eller erfaren – alle aldre og niveauer er velkommen. My er instruktør på dette hold og uddannet fysioterapeut. 

DANCE OUT

DanceOut er en ren danse forbrændingstime med pulsen helt op! Der danses, shakes, pumpes, svedes, grines og der synges med på alt det gode musik, især når der er luft til det. I danser til alle typer af musik helt fra de gamle til de nye hits og også gerne lidt latinamerikanske rytmer.

Tag din veninde, nabo, kollega eller hvem du ellers finder på vejen under armen og kom afsted. Katrine er instruktør på dette hold. 

JAZZ FIT

En ny variant af vores dansetimer, som vi introducerede i foråret. Timen begynder altid med en god gammel jazz opvarmning – og derefter opbygning af serie. Men, serie vil blive bygget, som når man tager en aerobics time – dvs, vi vil opbygge i blokke, og “nemme” koreografier, så vi stadig får en masse sved på panden, men i jazz’ens ånd. Så kan man ikke komme hver gang… så går det. Men vi ville selvfølgelig elske hvis I kom hver gang 😉